Matematik

På den 2-årige STX udbyder vi matematik på A-, B- og C-niveau. På alle studieretninger indgår matematik minimum på C-niveau. Herudover kan du, afhængigt af hvilken studieretning du går på, vælge at hæve faget til B- eller A-niveau. 

A/B/C - NIVEAU:

MATEMATIK C

På C-niveau arbejder du med en række grundlæggende områder inden for matematikken, som f.eks. regneregler, simple variabelsammenhænge, vækstmodeller, statistik, grundlæggende sandsynlighedsregning og geometri.

Arbejdet med disse emner giver dig mulighed for at blive fortrolig med at anvende matematik i hverdagen, såvel i forhold til praktiske dagligdagsproblemer som i forhold til at kunne følge med i den naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsvidenskabelige kommunikation, der foregår i medierne omkring os.

Der indgår en del skriftligt arbejde på C-niveau. Faget afsluttes med en mundtlig eksamen.

MATEMATIK B

På B-niveau bliver emnerne udvidet i forhold til C- niveau med blandt andet differentiel og integral regning, hypotesetest og vektorregning.

Målsætningen på B-niveau er at forberede dig til en videregående uddannelse med betydelig vægt på anvendelse af matematik. Derfor er der fokus på at opstille og analysere matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder. Du skal også blive fortrolig med programmer til matematisk analyse.

Der indgår også en del skriftligt arbejde på B-niveau. Faget afsluttes med både en mundtlig og skriftlig prøve.

MATEMATIK A

På A-niveau arbejder du videre med en række områder inden for matematikken, der tilsammen skal gøre dig i stand til ikke kun at kunne følge med i, men også til selv at kunne kommunikere om naturvidenskabelige og teknologiske samt samfundsvidenskabelige spørgsmål. Herigennem vil du opnå et solidt grundlag for at kunne bidrage aktivt og konstruktivt i nutidens samfund.

Undervisningen baseres på en blanding af teoretisk forståelse af matematiske begreber og emner samt et anvendelsesmæssigt perspektiv der vil munde ud i, at du formår at formulere og behandle problemer fra hverdagen på en matematisk måde, løse disse problemer matematisk og derefter implementerer løsningerne i hverdagen.

De emner der behandles på A-niveau er blandt andre variabelsammenhænge, funktionsanalyse, geometri i planet og rummet, statistik samt sandsynlighedsregning.

Der indgår en betragtelig del skriftligt arbejde på A-niveau. Faget afsluttes med både en skriftlig og en mundtlig eksamen.