2-årig STX
Den hurtige vej til drømmeuddannelsen
Den 2-årige STX svarer til den 3-årige STX på et almindeligt gymnasium og er adgangsgivende til alle videregående uddannelser på akkurat samme vilkår. Forskellen er, at du bliver student et år hurtigere, når du tager din STX hos os.
Det faglige indhold og niveau er det samme, dog har du ikke de kreative fag musik, idræt, billedkunst og drama. Du begynder også direkte på din studieretning uden grundforløb. At læse en STX på kun to år er hårdt, så du skal være indstillet på, at det kommer til at tage meget af din tid, fordi der er mange lektier og mange afleveringer.
stx
Den 2-årige stx er typisk for elever, der...
FAQ - FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL
Studentereksamen fra NBG er præcis den samme som en studentereksamen fra et 3-årigt gymnasium. Du bliver bare student et år tidligere.
Tager du en STX kan du i nogle fag opnå højere niveau end i en HF-eksamen, og du skal kun til eksamen i de fag, der bliver udtrukket. I løbet af året får du både termins- og årskarakterer.
Tager du en HF, skal du til eksamen i alle fag, og du får hverken termins- eller årskarakterer.
Ja, hvis du har afsluttet 2.g, kan du komme direkte ind i en 2. års-klasse. Hvis du har påbegyndt 3.g, men ikke afsluttet året, kan du også komme direkte ind i en 2. års-klasse og gøre din studentereksamen færdig.
Har du tidligere afsluttet et eller flere fag på gymnasiet, HF eller VUC kan du søge merit for fagene hos os. Der gælder en række regler på området, som du kan læse mere om i bekendtgørelsen om merit i de gymnasiale uddannelser.
Du skal søge om merit ved uddannelsens start på baggrund af en ansøgning. For at kunne give dig merit, har vi brug for en udskrift af din eksamensprotokol med stempel og underskrift fra den skole, hvor du har afsluttet faget/fagene.
Du får besked om, når der kan søges merit.
Da den 2-årige STX er lidt anderledes opbygget, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få merit for alle fag.
Interesseret?
Jeg vil gerne ringes op og høre mere
Jeg vil gerne søge optagelse