Nyttig Censor-Information

Hvis du skal være censor hos os, vil du modtage censorbrev med praktisk information, ligesom du vil modtage prøvemateriale på mail.

Fra eksaminationslæreren modtager du undervisningsbeskrivelser. Skolen er åben fra kl. 7.30 og der serveres morgenkaffe med brød fra kl. 7.45. Der vil være en eksamensansvarlig til stede, og det vil fremgå, hvor du skal henvende dig.  

Kommer du i bil, så råder skolen over et antal P-pladser inden for portene. Kør ned langs med bygningen og til venstre. Man må holde på de ledige pladser, som er markeret med skilt 'Nørrebro Gymnasium'. Når du har parkeret, henvender du dig blot i Studieadministrationen på 3. sal og oplyser din nummerplade, så opretter vi en P-licens til dig. Er der ingen ledige Nørrebro Gymnasium-pladser, så henviser vi til P-pladser i gaderne omkring skolen, hvortil der skal løses billet via parkeringsapp eller fra P-automat i fx Vermundsgade eller Sigurdsgade.

Kommer du med offentlig transport, så er nærmeste Metro Skjolds Plads, nærmeste S-togsstation Bispebjerg, ligesom følgende busruter er inden for alm. gåafstand: 6A, 12, 14 og 18.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon: 3583 1826.